Privatlivspolitik

Senest opdateret: 1. maj 2026

1. Dataansvarlig

Dit COOP Event drives for Coop af Third Brand ApS, der fungerer som dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på platformen. Henvendelser om dine oplysninger kan rettes til Third Brand ApS.

2. Hvilke oplysninger gemmer vi

Når du opretter en konto og bruger platformen, gemmer vi følgende oplysninger om dig og din butik:

  • Navn på kontaktperson
  • Arbejds-e-mail (@coop.dk, @thirdbrand.dk eller @yourgroup.dk)
  • Telefonnummer
  • Butiksnavn og adresse
  • Bookinger af aktiveringer og bestillinger af merchandise
  • Tekniske logs nødvendige for at drive platformen

3. Hvorfor behandler vi oplysningerne

Vi behandler oplysningerne for at kunne tilbyde dig adgang til platformen, behandle dine ordrer og bookinger, sende bekræftelser pr. e-mail og koordinere levering med leverandører. Det retlige grundlag er opfyldelse af aftale (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b) og legitim interesse i at drive en lukket B2B-portal for Coop-butikker (art. 6, stk. 1, litra f).

4. Hvem deler vi oplysninger med

Oplysninger deles kun med parter, der er nødvendige for at levere ydelserne:

  • Third Brand ApS, som driver platformen og koordinerer aktiveringer
  • Sportstrykkeriet, som producerer og leverer merchandise
  • Tekniske underleverandører (hosting og e-mail), som er pålagt databehandleraftaler

Vi videregiver ikke dine oplysninger til markedsføringsformål.

5. Opbevaring

Kontooplysninger opbevares så længe du har en aktiv konto på platformen. Ordre- og bookingdata opbevares som udgangspunkt i op til 5 år af hensyn til regnskabslovgivningen, hvorefter de slettes eller anonymiseres.

6. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse vedrørende dine personoplysninger samt ret til dataportabilitet. Henvendelse herom sker til Third Brand ApS via din kontaktperson.

Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at vores behandling af dine oplysninger ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

7. Cookies

Platformen bruger udelukkende nødvendige cookies til at holde dig logget ind og sikre, at platformen fungerer korrekt. Hvis vi senere tilføjer statistik- eller marketingcookies, vil du blive bedt om samtykke i cookiebanneret.